Velkommen til Maskine Maskine Amager – af patienter, for patienter
Maskine Maskine på Amager er vores, de såkaldt svært psykisk syge og udsattes eget patientstyrede værk- og værested i regi af civilsamfundet. Vi er angiveligt det største og mest avancerede reelt patientstyrede værksted i Norden.
Her i vores 600m2 på Amager/Hvidovre Hospitals gamle Skt. Elisabeth-matrikel står vi for alting selv. Spredt over en dag kommer her i gennemsnit 40 mennesker for at deltage i fællesskabet. Nogle tager sig af praktiske opgaver, mens andre laver ting i de kreative værksteder eller hjælper hinanden gennem snak og samvær.
I MMA sker alt på maskinisternes præmisser, og den stort set eneste regel er, at man giver mere, end man tager. Ved at hjælpe MMA og de andre, hjælper du også dig selv.
Hvis du er psykiatrisk patient eller på anden vis udsat, er du også velkommen til at komme og se, om det er noget for dig.
Vi er for nuværende gavmildt støttede af
Oak Foundation Denmark, Augustinus Fonden, Sundhedsstyrelsen og Region Hovedstaden.




FIND OS
Hvis du ønsker at besøge os, er du velkommen til at dukke op, men det er en god idé at ringe og lave en aftale først. Så vi kan tage godt imod dig 🙂
Adressen er:
Maskine Maskine Amager (cvr. 40308253)
Skt. Elisabeth: Huset for psykisk sundhed på Amager
Hans Bogbinders Allé 3, opg. 8, 2. sal
2300 København S.


ÅBNINGSTIDER
Maskine Maskine Amager har åbent
Mandag – torsdag: 9-20
Fredag: 9-16
Vi ville gerne holde åbent i weekender, på helligdage og om natten også, men det er et teknisk bygningsmæssigt problem, der gør, at det desværre ikke kan lade sig gøre.
KONTAKT
Daglig leder Johanne Filipsen
TLF.: 2910 4353
Mail: Filipsen@mmamager.dk
Forkvinde for bestyrelsen Nicoline Bram
TLF: (+45) 2910 1824
ADRESSE
Maskine Maskine Amager
CVR: 40308253
Skt. Elisabeth: Huset for psykisk sundhed på Amager
Hans Bogbinders Allé 3, opgang 8, 2. sal
2300 København S.
Husorden


Historien
Søren Dixen og Recoverymentorerne

Historien om Maskine Maskinerne tog sin begyndelse i 2013, da et regeringsudvalg under den daværende statsminister, Helle Thorning Schmidt, udkom med deres længeventede anbefalinger til retningen for fremtidens psykiatri. Rapporten hed En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser [1] og anbefalede, at den danske psykiatri skulle være recovery-orienteret omkring patienten i centrum. Anbefalingerne spænder over 6 fokusområder: (1) Forebyggelse og tidlig indsats, (2) Styrket sammenhæng i indsatsen, (3) Høj kvalitet i den faglige indsats, (4) Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund, (5) Nedbringelse af tvang og (6) Bedre styring og ressourceanvendelse.
Pga. denne rapport udarbejdede Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), som fra 2009-2025 havde sin ledelsen over den psykiatriske behandling i Region Hovedstaden, deres egen På vej med brugerdeltagelse i psykiatrien – en strategi for brugerinddragelse og samarbejde, som blev udgivet i 2014 og skulle imødekomme regeringsudvalgets anbefalinger.
Rapporten fra Regeringens udvalg om psykiatri var virkelig en indsats for at gøre psykiatrien mere moderne, åben og inkluderende ved at inddrage patienterne, deres pårørende og civilsamfundet i langt højere grad, end det tidligere var sket, hvor de sundhedsfaglige regerede enerådigt. Det gjorde samtidig dansk psykiatri mere international, hvor WHO og brugerbevægelser længe har kæmpet for at i stadig højere grad at gøre patienten eller ”brugeren” til en deltager eller samskaber end en passiv modtager i forhold til det, der angår ham eller hende selv.

Region Hovedstadens Psykiatri. På vej med brugerdeltagelse i psykiatrien – en strategi for brugerinddragelse og samarbejde (København, 2014)
Pga. denne rapport udarbejdede Region Hovedstadens Psykiatri (RHP), som fra 2009-2025 havde sin ledelsen over den psykiatriske behandling i Region Hovedstaden, deres egen På vej med brugerdeltagelse i psykiatrien – en strategi for brugerinddragelse og samarbejde, som blev udgivet i 2014 og skulle imødekomme regeringsudvalgets anbefalinger.
RHPs strategi ville (1) indføre fælles beslutningstagen. De ville (2) tage udgangspunkt i en recoverykultur, hvor recovery defineredes efter William Anthonys 1993-definition, hvor det forstås som ”dybt personlig og unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv”. De ville (3) udvikle brugernes og medarbejdernes kompetencer ved bl.a. at oprette et kompetencecenter og en skole for recovery, og de ville ansætte såkaldte recoverymentorer (mennesker med levede erfaringer af psykisk lidelse) på døgnafsnit og ambulatorier. De ville (4) skabe en feedback- og læringskultur ved bl.a. at gennemføre trivselsundersøgelser, og de ville (5) skabe struktureret dialog og samarbejde ved bl.a. at bringe flere patienter og pårørende ind i råd og udvalg og give dem stemme og lytte til dem.

Søren Dixen
Allerede fra 2013 havde RHP kørt et projekt som testede effekten af recoverymentorer på døgnafsnit. Projektet blev positivt modtaget og overgik til drift i 2014, og SØREN DIXEN blev ansat som den første recoverymentor efter pilotprojektets ophør og som den første på Amager, hvor han tjente på intensiv lukket afdeling B1 indtil december 2019.
Søren var ved sin ansættelse blevet 37 år. Han var blevet Diabetes-patient som 16-årig i 1994 og skizotypi-patient som 20-årig i 1998. Efter mange år med misbrug havde han også fået nogle misbrugsdiagnoser og en skizofrenidiagnose i stedet. Men han var også blevet gift. Han havde modereret sit misbrug. Han var trappet næsten ud af medicin. Han var gået tilbage til studierne og var blevet mag.art. i nordisk litteratur, og han havde gjort toiletter rent i Tivoli i 3 år. I 2011 havde han udgivet Casper Schjødt Nielsens Samlede journaler 1996-2009 på eget forlag, og han i 2012 vundet Dramatisk Debut 2012 med skuespillet Vanvid, som både blev sat op og udgivet som bog. Og i december 2014 blev han så ansat som recoverymentor.
Siden starten er blev recoverymentor-ordningen forlænget og udvidet flere gange, så der i dag er recoverymentorer ansat på alle afdelinger og ambulatorier i Region Hovedstaden.
Selvom der i årenes løb er sket flere forringelser af de patientansattes vilkår, så de nu tjener mindre og har færre beføjelser end tidligere, så er patienterne i blevet involveret i en grad, som ellers var helt utænkelig for én, der blev patient før årtusindeskiftet.
NIKOLAJ BRIE PETERSENs STUEREN
I 2016 fyldte Sct. Hans 200 år. Sct. Hans hedder i dag Psykiatrisk Center Sct. Hans og er delt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, der begge har aktiviteter der. Sammen med nu også Roskilde Kommune og andre aktører, men det er også en anden historie.
Sct. Hans var det første asyl for de sindssyge i Danmark; det er patienternes ground zero i Danmark. I 2016 husede det Region Hovedstadens Retspsykiatri og Misbrugspsykiatri, R- og M-afdelingerne og i anledning af 200-års jubilæet involverede de den retspsykiatriske kunstner NIKOLAJ BRIE PETERSEN til at køre en udstilling derude i jubilæumsperioden.

Om Nikolaj


PROJEKT RÅKUNST
Samtidig med at Nikolaj Brie Petersens STUEREN-udstilling kørte på PC Sct. Hans, opstod der omkring julen 2016 i Psykiatrisk Center Amagers Nyhedsbrev.
I 2015 var der blevet ansat et aktivitetsteam på PCAs lukkede B-afdelinger. Blandt de ansatte var billedkunstner Peter Franceschi, som på imponerende vis bankede et kreativt værksted på derinde i mellemgangen mellem afdelingerne, og så tog produktionen af kreative processer og artefakter fart.
I 2017, med indførelsen af det nye computersystem Sundhedsplatformen, mistede recoverymentorerne deres journaladgang og læse/skrive-ret og -pligt. Søren følte det som en begrænsning af recoverymentorernes arbejdsområde; de blev taget ud af behandlingen og fremefter sidestillet med præster og lærere, skønt RHPs egne skrifter om Recovery udtrykkeligt siger, at Recovery skulle være grundlaget for behandlingen. Dette skabte stor frustration hos Søren især – og med god grund, for det medførte, at FOA efterfølgende kunne bruge indskrænkningen af recoverymentorernes arbejdsområde til også at forringe deres ansættelsesvilkår betydeligt. Søren begyndte derfor at kigge ud over sin afdeling og til centret som helhed, og det første han gjorde var at sende et skriv til daværende centerchef, Line Duelund Nielsen, som godkendte, at han lånte Digevejs lange fællesgang fra forhallen og ned forbi B- og A-afsnittene til Projekt Råkunst, som skulle være en udstillingsplatform for ’råkunst’ på og omkring Psykiatrisk Center Amager.
Råkunst var Sørens egen fordanskning af det franske begreb art brut, som på engelsk kaldes ’raw art’ eller ’outsider art’..
Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Søren Dixen, administrationschef Gert Hagelskjær og chefsekretær Janne Rasmussen. På andet møde blev det besluttet, at kunstner og aktivitetsmedarbejder på de lukkede B-afsnit, Peter Franceschi, skulle optages i arbejdsgruppen, hvilket han blev og han har kurateret alle udstillinger siden starten.
I påsken 2017 tog Projekt Råkunst-arbejdsgruppen på studietur til Sct. Hans for at se Nikolajs STUEREN-udstilling, og der opstod en umiddelbar forbindelse mellem ham og Søren. Så i en aftale indgået imellem denne Projekt Råkunst-arbejdsgruppe på vegne af Psykiatrisk Center Amager og Nikolaj Brie Petersen, malede og solgte Nikolaj et af sine 2×2 meter store våbenskjold ”HÅBET”, til PCA. Projekt Råkunst havde den 27. juni 2017 fernisering for erhvervelsen, der blev hængt op i aulaen mellem A- og B-afsnittene på Digevej som omdrejningspunkt for Råkunst-platformen. Et dekoreret hospitalsbord fulgte med, at et lille rekreationsområde blev etableret omkring det. ”HÅBET” og bordet har stået der siden. Det er aldrig blevet stjålet eller beskadiget. Og Projekt Råkunst har kørt sine udstillinger siden. Der 2-3 stykker om året, og det er siden starten blevet til omkring 20 alt i alt.
Helt fra starten var der vanskeligheder, for der har været en opfattelse indenfor psykiatrien af at psykiatriske patienter ikke kan tåle at ophidses (af f.eks. kunst). Af samme grund har vi nok altid set de der solblegede Manét-reproduktioner på afdelingerne. Der har været flere store højdepunkter
Du kan besøge Projekt Råkunsts Facebook-gruppe ved at trykke her.
MASKINE MASKINE SCT. HANS
Da STUEREN-udstillingen lukkede i 2017, fik Nikolaj Brie Petersen lov til at omdanne den fysiske ramme (det gamle patientbibliotek i kurhusbygningen under kirken) til et arbejdende patientværksted. Han kaldte værkstedet for Maskine Maskine pga. en såkaldt psykotisk forestilling, han havde engang, hvor han havde forestillet sig, at han byggede en lille maskine, en Tætte samarbejde med Kompetencecentret for Retspsykiatri på Sct. Hans og i særdeleshed seniorforsker Jette Møllerhøj, konsulent Liv Os Stølan og sekretær Iben.
>>> NYSYGs udstilling på Gallopperiet, Christiania (Skal tvflux linket bruges her? ‘Om MMA ver 3.docx’ + Mangler thumbnail, hvis der skal vaere en?)
>>> TVflux: Galskabens kunst, 1. juni 2019 Link: https://www.tvflux.dk/galskabens-kunst/ (Mangler thumbnail, hvis der skal vaere en?)
>>> Bo Andersen (>>> Mangler der tekst her?)
MASKINE MASKINE AMAGER
I løbet af 2018 sad Nikolaj og Søren ofte på Maskine Maskine Sct. Hans eller på deres fælles værkstedskontor på Avedøreholmen og talte om at grundlægge en Maskine Maskine på Amager også.
Gert Hagelskjær fra arbejdsgruppen omkring Projekt Råkunst vidste som administrationschef, at der på PCAs matrikel på Hans Bogbinders Allé (HBA), det gamle Skt. Elisabeth- og Sundby Hospital stod hele fløje tomme, efter de somatiske patienter på HBA i 2013 blev flyttet til Amager Hospital på Italiensvej, da matriklen overgik til Region Hovedstadens Psykiatri.
Fordi Maskinen på Sct. Hans var organiseret, som den var, hørte den under Psykiatrisk Center Sct. Hans, og Søren skrev en projektbeskrivelse til Psykiatrisk Center Amager, som lagde op til, at














































































