MMAtalk 6

Teis Dyrlund Amundsens »Medicin og stoffer på lukket afdeling« (2023)

Givet for Maskine Maskine Amager den 31. januar 2023

Teis er specialsygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist og tidl. assisterende afdelingssygeplejerske i retspsykiatrien på Sct. Hans. Hans oplæg til denne MMAtalk vil tage udgangspunkt i hans masterprojekt fra sundheds-antropologi »Livet på lukket afdeling: En etnografisk undersøgelse af hvilken betydning medicin og rusmidler har for patienternes sociale liv.«

Teis’ MMAtalk kommer til at handle om, hvordan brugen af rusmidler påvirker indlæggelsen og forholdet til personalet og medpatienterne. Rusmiddelbrug fører ofte til sanktioner (straf), som påvirker relationen mellem personale og patient negativt. En del indlagte oplever positive effekter af rusmidler bl.a. ift. medicin/bivirkninger og eget følelsesliv, men rusmidler kan selvfølgeligt også have en negativ effekt. Teis vil også komme ind på, hvordan personalet ser på rusmiddelbrug på deres grundlag og rationale for de handlinger, de foretager sig ift. patienter som eksempelvis sanktioner og straf.

Teis lavede sit masterprojekt delvist på baggrund af interviews foretaget med maskinister her i Maskine Maskine Amager, og han er den første sundhedsfagligt uddannede til at komme og tale her i MMA. Så kom og giv ham en hånd, inden han i øvrigt tager til Horatio-konference på Malta for også at præsentere sin forskning dér.